Projekter

 

Problematikken i sundhedsvæsenet i udviklingslandene er, at en stor del af det donerede udstyr ikke er funktionelt ved ankomst og at størstedelen af det fremsendte udstyr går i stykker efter blot 5 år. Det betyder, at udsendelsen af personale, herunder studerende, ikke er tilstrækkeligt, men at der også skal ydes en indsats i hjemlandet, hvor udstyret sendes fra.

 

I Projektudvalget ønsker vi at hjælpe i disse udviklingslande ved at gøre en forskel hjemmefra Danmark med hjælp fra dygtige ingeniørstuderende. Udvalget kan inddeles i to undergrupper hhv. Repair workshops og Projekter, hvor man får lov at benytte den innovative og/eller den praktiske side af ingeniørfaget. Repair workshop har som hovedfokus at teste, reparere og kvalitetssikre hospitalsudstyr i samarbejde med virksomheder, inden afsendelse af udstyret. I Projekter har man mulighed for at opstarte en række projekter med fokus på at udvikle lavteknologisk udstyr, som kan tages med til Grøn Dyst, Skylab, og EWHs internationale design competitions.